Pårørende til personer med demens

Alzheimers demens rammer over halvdelen af alle, der diagnosticeres med demens. Pårørende vil særligt mærke forandringer hos sin kære i form af, at det kan være vanskeligt at finde vej, at hukommelsen påvirkes således, at den ramte virker mere glemsom, at den ramte kan have vanskeligt ved at finde ordene, særligt navneord og sidenhen ses mere udtalte sproglige vanskeligheder. Pårørende kan endvidere opleve, at det bliver vanskeligt for den ramte at forstå komplekse sanseindtryk, hvilket udtrykkes ved, at man ikke ved, hvad genstande skal bruges til, samt at de kan have vanskeligt ved at genkende ansigter.

Pårørende vil opleve, at den ramtes personlighed er relativt intakt, og at gode relationer kan opretholdes langt hen i sygdomsforløbet.

Frontotemporal demens er en sjælden demenssygdom, som rammer omkring 3-5% af alle der diagnosticeres med demens. Denne type har ofte store konsekvenser for pårørende i den forstand, at mange der rammes, får så store personlighedsforandringer, at det opleves, som om de er blevet en fremmed person.

Hos de personer som især rammes af forstyrrelser i adfærd og personlighed, oplever de pårørende særligt, at den ramte mister tidligere interesser, mister relationer samt at de har svært ved at sætte sig i andres sted. Det kan opleves som om, de er ligeglade med deres nære pårørende.

Derudover oplever pårørende typisk, at den ramte har svært ved at koncentrere sig, har vanskeligheder med at overskue og planlægge, er præget af impulsstyret adfærd uden filter, og har tvangsprægede handlinger. Det er ikke uden grund, at pårørende (og plejepersonale) har svært ved at håndtere personer ramt af denne form for demens.

Omkring 25% får diagnosen vaskulær demens. Demenstypen opstår efter mange små hjerneskader grundet blodpropper eller småblødninger, forskellige steder i hjernens blodforsyningsområder. Alt efter hvor patienten rammes vil den pårørende typisk se symptomer så som sprog-, føle- og synsforstyrrelser, kraftnedsættelse i kroppen, hukommelsesproblemer, et langsommere forarbejdningstempo, koncentrationsbesvær, nedsat initiativ, svigtende dømmekraft og overblik, samt at den ramte kan have vanskeligheder med at regulere sine følelsesudtryk, fx gråd eller latter. Ligeledes er det almindeligt med depression.

Levy Body demens er en neurodegenerativ demenssygdom der kan være vanskelig at adskille fra Alzheimers sygdom og Parkinson sygdom, da der kan være lignende symptomer så som bevægeforstyrrelser. Desuden ses synshallucinationer og vekslende opmærksomhed ofte ved Levy Body demens, der udvikles langsomt og gradvist med ændring i opmærksomhed eller bevidsthed. Der ses ofte søvnforstyrrelser som REM sleep behavior disorder (RBD) som kan udtrykkes ved livagtige mareridt og motorisk uro og udadreageren under søvnen så som at slå fra sig, spjæt eller spark.