Pårørende til personer med fysisk sygdom

At være pårørende til en person, der lider af en alvorlig fysisk sygdom, som kræft, hjertekarsydomme, diabetes og øvrige kroniske sygdomme kan være en enorm følelsesmæssig og mental byrde. Vi er her for at støtte dig gennem denne udfordrende tid. Du kan opleve en række følelser, herunder frygt, tristhed, skyldfølelse og magtesløshed. Det er almindeligt at føle sig stresset og udbrændt, når du forsøger at balancere pleje af din elskede med dine egne behov og forpligtelser

Fysisk sygdom

Samtaler kan hjælpe

Som pårørende kan man hurtigt blive ramt af livets uforudsigeligheder når sygdom så som cancer eller hjerte-kar-lidelser pludselig slår ned i ens familie. Mange sygdomme kommer som en tyv i natten uden videre forvarsler, men ændrer omgående livsbanen markant for den ramte såvel den pårørende. Dertil kommer at nogle sygdomme kan blive kroniske og for mange pårørende handler det ikke kun om at leve, men for nogle bliver der tale om at ”overleve”, fordi den følelsesmæssige belastning bliver altoverskyggende.

Er du pårørende til et menneske med kræft, hjertekarsygdom, nyresvigt, Lungesygdomme, colitis ulcerosa / Crohns sygdom eller lignende, så kommer livets tidligere selvfølgeligheder med nogle nye alvorlige overvejelser. Livet du delte med din nære vil være forandret og det vil påvirke følelsesliv, livssyn, livskvalitet samt troen og håbet enten for en stund eller for altid… - Alt efter alvorsgraden af diagnose og muligheder for helbredelse eller lindring.

Vi er som pårørende lykkeligt uvidende indtil sygdommen rammer og pludseligt bliver pårørende allestedsnærværende bevidste om livets sygdomme og mulige katastrofer.

Fysisk sygdom

Få hjælp til magtesløsheden

Det kan føles meget overvældende og ensomt at være vidne til alvorlig sygdom. Mange pårørende vil blive ramt af chok, og man kan blive overvældet af praktiske opgaver, når livet både går i stå og dog alligevel skal leves på trods. Det kan opleves dilemmafyldt både at være på sygehuset eller omkring sygdommen og samtidigt skulle leve eget liv. Mange har behov for at vende det med en ven, familie, sundhedsprofessionelle, patientforeninger eller en psykolog undervejs eller efter et endt sygdomsforløb. Står du midt i en svær tid uanset om det er aktuelt eller et efterforløb, så vil vi gerne hjælpe dig. Det kan være vanskeligt at stå alene med tanker om liv og død samt alle de eksistentielle overvejelser, man måske tidligere har delt med sin kære eller måske aldrig før har overvejet.

”Mange pårørende har chokerende oplevelser på sygehuset, hvor de føler sig magtesløse over ikke at kunne redde sin kære”

Viden

Lidt om fysiske sygdomme

Der findes forskellige fysiske sygdomme, hvilket kan have stor betydning for oplevelsen af at være pårørende. Uanset hvilken sygdom din nære er ramt af, kan vi hjælpe dig hos Pårørendepsykologerne.

Bestil tid

Bestil tid til samtale hos Lisa, Mia eller Zarah

Både Lisa, Zarah og Mia har erfaring med pårørende til somatisk sygdom. Vi vil gøre vores bedste for at få dig godt igennem din livsomvæltning som pårørende til en person med alvorlig sygdom. Hvis du er i tvivl om hvem du skal bestille tid hos, er du altid velkommen til ringe eller skrive til os på kontakt@forslinghost.dk for at bestille tid.

  • Lisa Christensen | cand.psych.aut

    Lisa er uddannet klinisk psykolog fra Københavns Universitet med speciale i socialpsykologi, og kan bla. hjælpe dig, hvis du er pårørende til demens/Alzheimers, autisme og ADHD.
    Kontakt os, hvis du vil bestille tid hos Lisa, da hendes kalender er under opsætning.

  • Vi hjælper dig gerne med at vælge

    Både Mia, Lisa og Zarah har hvert vores fokusområder, hvor vi har direkte erfaring med behandling og håndtering af sygdomme og lidelser. Men vi har alle en grundlæggende viden og forståelse for de tværgående problematikker pårørende generelt: Det eksistentielle og mellemmenneskelige, der sker hos os, når vi bliver pårørende. Finder du ikke din pårørendeproblematik beskrevet, så kontakt os gerne, så hjælper vi dig med det bedste match.

  • Mia Marker Forsling | cand.psych.aut

    Mia er uddannet klinisk psykolog med speciale i neuropsykologi og kan hjælpe dig hvis du er pårørende til et menneske ramt af Alzheimers/ demens, ALS, hjerneskade, Parkinsons og kræft eller hvis du er efterladt.

  • Zarah Vedel Høst | cand.psych.aut

    Zarah er uddannet klinisk psykolog med speciale i socialpsykologi og kan hjælpe dig, hvis du er pårørende til personer med psykiske lidelser, spiseforstyrrelser, kræft, misbrug, demens/Alzheimers, hvis du er efterladt eller hvis du er “voksent barn” af en dysfunktionel familie.

Som pårørende er du også ramt. Kan du nikke genkendende til nogle af følgende følelser og behov kan du måske have glæde af at tale med en professionel.

Føler du dig forhindret i at leve livet som ønsket?

Sidder du fast i måden at håndtere din livssituation på?

Har du høje krav og forventninger til dig selv og forventer at kunne håndtere det hele?

Føler du ofte læsset vælter?

Har du behov for hjælp med at håndtere og acceptere de svære følelser?

Vil du gerne ændre din måde at håndtere livssituationen på så du udvikler dig og opnår egne mål i livet?

Ønsker du at leve livet godt, finde en balance og trives på trods?

Du er velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Pårørendepsykologerne Mia, Lisa & Zarah