Et pårørendeperspektiv til inspiration til fagprofessionelle, der arbejder med pårørende og til de pårørende selv…
Noget af første pårørende bliver ramt på, er meningen med det hændte…
Årsagen til at en pårørende bliver pårørende varierer naturligvis meget, men den menneskelige fællesnævner er ofte, at det pårørende oplever simpelthen kan føles meningsløst.
Rammer en pårørende først meningsløsheden, så skal alle være særligt på vagt.
På dansk har ordet mening to hovedbetydninger:
1) Subjektiv opfattelse eller holdning: Hvad en person mener eller tænker om en bestemt sag (fx ”Det er min mening”).
2) Betydning eller formål: Det indhold, en ting, en hændelse eller livet har (fx ”Det giver mening” eller ”Hvad er meningen med det?” (Ordnet og Lex.dk)
Pårørende bliver meget ofte ramt på begge betydninger af ordet mening, og det er én af grundende til, at pårørende belastes af de liveomstændigheder der indtræffer hårdt – eller dobbelt op om du vil.
Ved den første betydning: “opfattelse eller holdning” rammes pårørende ofte af retfærdighedsfølelse. Er der eksempelvis en andens skyld involveret i hændelsen, eller der en behandling som den pårørende ikke forstår eller er enig i. De fleste pårørende i den tidlige krisesituation, når sygdommen netop er erkendt, oplever at kæmpe særligt med og mod systemet, eller behandlingen af den ramte. På den måde udfordres den pårørendes oplevelse af, at vedkommendes mening overhovedet har betydning, hårdt og tidligt.
Mange pårørende udtrykker fortvivlelse i forbindelse med begivenhedernes betydning eller formål, eksempelvis ”Peter skulle netop til at.. ” ”Min søn var var lige kommet ud af.. ” og ”livet var lige blevet rigtig godt.. ” Og så pludselig, så står pårørende overfor en ny og meningsudfordrende opgave, for hvad er meningen med den måde livet udviklede sig på, egentlig?
En ting som er helt sikkert er, at alle pårørende bliver genstand for de almene udtryk omkring mening. For at give nogle eksempler:
Delte meninger: Når folk er uenige eller har forskellige synspunkter (fx hvad forventes af den pårørende fra familien, fra systemet, fra den ramte?)
Den offentlige mening: Hvad flertallet af befolkningen mener, eller hvilken behandling der er præcedens for i systemet.
Mange pårørende ender med at kæmpe mod den offentlige mening. Bl.a. fordi pårørende tit oplever at stå alene med viden om, hvad den ramte ville have ønsket eller har brug for. Hvilket kan være i modstrid med, hvad der måske er muligt. De fleste pårørende kender ikke systemet inden de bliver pårørende, og har måske slet ikke en indledende mening eller bliver underlagt den bedste mening. Men alle pårørende udvikler egne meninger over årene om fx behandlingstilbud, om retfærdighed og om værdighed, for at nævne nogle særligt vigtige pårørendeområder, hvor den offentlige mening kan ende med at blive den delte mening.
I den bedste mening: At handle med gode og venlige intentioner. ”Pas på dig selv”, bliver i den bedste mening sagt til stort set alle pårørende - den sætning lander ikke altid så godt, særligt ikke hvis den pårørende ikke aner hvordan. Pårørende som præsenteres for denne velmenende sætning står ofte i deres livs mareridt, hvor uvished præger situationen. Så handler det ikke nødvendigvis så meget om den pårørende eller hvad den pårørende lige kan gøre for at passe på sig selv. Men alle pårørende er enige i, at der ikke ligger en dårlig intention bag udtrykket. Det bliver blot et krav som kan være vanskeligt at honorere og derfor kan meningen gå tabt.
Hvad er så meningen?
Meningen med livet er noget vi mennesker i større eller mindre grad bakser med at finde frem til. Søgen efter mening er en naturlig vej for de fleste, men som der ikke findes ét objektivt svar på, fordi forskellige discipliner giver forskellige synsvinkler og svar på spørgsmålet om meningen med livet.
Lad os prøve at se lidt på de mest gængse: Filosofi; Religion og tro; Relationel psykologi;
Filosofi
I. Eksistentialisme, her er meningen ikke noget du finder, det er noget, du selv skaber gennem dine valg og handlinger.
II. Nihilisme, her har livet ikke nogen dybere eller overordnet objektiv mening i sig selv.
III. Pragmatisme og Utilitarisme, her findes værdien i det der skaber nytte, handling eller lykke.
Pårørendeperspektiv på filosofi og mening
Der er ingen tvivl om at pårørende bliver ramt på de eksistentielle overvejelser om livets mening, da de valg og handlinger der allerede har været skabt pludseligt skal redefineres. Det giver for mange slet ikke mening. De ændrede livsvilkår som pårørende står overfor kan give et nihilistisk syn, om at der er ingen dybere mening med det der er hændt!
Kierkegaard skriver: ”Livet leves forlæns og forstås baglæns”. Det giver rigtig god mening især for pårørende, da mange pårørende slet ikke ville tro, at de ville kunne overkomme alle de prøvelser, som pårørendelivet har givet, hvis de skulle have kendt til prøvelserne på forhånd.
Religion og tro
I. Kristendom, hvor meningen er knyttet til kærlighed, næstekærlighed og at leve i overensstemmelse med Guds vilje.
II. Islam, hvor meningen er at tjene og tilbede Gud (Allah)
III. Buddhisme, hvor meningen med livet ikke er at finde en fast, ydre hensigt, men at erkende tingenes sande natur og opnå en tilstand af fuldkommen fred og ophør af lidelse.
IV. Spiritualitet, hvor meningen med livet primært er rettet mod sjælens udvikling, bevidsthedsudvidelse og læringen af betingelsesløs kærlighed.
Pårørendeperspektiv på mening i religion og tro
Når vi som pårørende pludseligt eller gradvist bliver revet ud af et meningsfuldt sted i livet, så skal der ikke meget til at rykke ved tro og overbevisning. Troens retning kan være hjælpsom at læne sig ind i, hvis alvor pludseligt trænger sig på. Men den kan også blive udfordret, fx der er en andens skyld, uretfærdighed eller værdighedsspørgsmål involveret. Når vi mister troen, og dermed meningen med livet, er vi stillet væsentligt værre end da vi havde et anker i troen.
Relationel psykologi og hverdagsliv
I Relationer og nærvær, hvor der for de mange opstår den reelle oplevelse af mening gennem nære, betydningsfulde relationer, fællesskab og kærlighed, samt ved at bidrage positivt til andre menneskers liv.
Pårørendeperspektiv på relationel psykologi:
Der er ingen tvivl om, at pårørende er udsatte mennesker, når det kommer til mening. Der er ofte meget forandret og meget relationelt på spil, når et menneske bliver pårørende. Både værdier, relationer, fællesskab og overlevelse kan føles truet i et pårørendeliv. Den pårørende mærker lidelse, håb og uvished i et ofte turbulent og relationelt bundet hændelsesforløb.
At finde ny mening
Uanset hvilket perspektiv vi tager på mening, er pårørende i særlig risiko for at bliver udfordret på oplevelsen af mening i det levede liv. Det er kun ganske menneskeligt, at vores evne til at finde mening svækkes, når livet går særligt ond. At finde ny mening – eller at kunne regulere sit håb for hvad livet kan indebære, er afgørende for at pårørende kan komme til at trives på trods af de ændrede livsvilkår.
Men hvis den pårørende ikke lykkes med at finde en ny og tilpasset mening, men i stedet lander i meningsløshed, opstår en ny og langt mere alvorlig situation for den pårørendes mentale sundhed.
Meningsløshed - når vi mister meningen
Hvornår er det så, at en meningsløshed rammer og forstyrrer den pårørendes overbevisninger? En del af svaret kan bl.a. findes ved at se på synonymerne for mening, der afhænger af, hvordan ordet bruges:
Hensigt og formål: Mål, idé og tanke.
Holdning og opfattelse: Synspunkt, anskuelse, betragtning, antagelse, dom.
Betydning og indhold: Formål.
Det er tydeligt at et pårørendeliv udfordres på meningen af hensigten og formålet med en given ændret livssituation. Spørgsmål som ”hvorfor os?” kan ramme hårdt særligt, hvis der tidligere har været lidelse, eller der netop er sket noget positivt, som så erstattes af alvorens uvished.
Opfattelsen af mening kan føles som en dom eller straf for den pårørende og ramte, hvor formålet med hændelse kan glimre ved fravær af forståelse og betydning.
Når en hændelse opleves meningsløs, så kan det have store konsekvenser for den pårørendes velbefindende, humør og troen på at det nok skal blive bedre. For den pårørende ved helt enkelt ikke, hvor det skal ende og frygten for at det ikke ender godt melder sig.
Meningsløshed er en oplevelse af tomhed, formålsløshed og mangel på retning i livet, som ofte opleves som ufornuftig eller uden betydning. (Den Danske Ordbog).
Typiske tegn og årsager til meningsløshed, her skal vi se på symptomerne og forstå følelsen af indre tomhed, lavenergi, glædesløshed, monotoni og social isolation. Årsager til meningsløshed finder vi ofte ved store livsændringer (som tab, skilsmisse eller sygdom), stress, udbrændthed eller et misforhold mellem egne værdier og dagligdag.
Disse beskrevne symptomer og årsager findes uhyggeligt ofte hos pårørende og særligt hos dem som har været pårørende længe.
Derfor er det vigtigt at kunne spore, hvornår en pårørende rammer et punkt hvor meningsløsheden overgår meningen. Der vil her været øget tendens til misbrugsadfærd, selvmedicinering og en trækken sig fra de sociale relationer. Det er et meget ensomt og frygtsomt sted at stå som pårørende, og der vil være behov for kontakt til andre, som modvægt til den eksistentielle tomhed.
Der vil være behov for at den pårørendes verden bliver mindre og dermed mere overkommelig, ved at tage små skridt og finde små glæder, enkle og opnåelige gøremål.
Pårørende kan finde gavn af professionel hjælp, men de kan sjældent selv række ud, når først mørket har sænket sig over pårørendelivet.
Steder at finde hjælp til meningsløshed
Den kommunale pårørendevejleder
Kurset “Lær at takle hverdagen som pårørende”
Egen læge - henvisning til psykolog
Som en servicemeddelelse til alle der pusler lidt med meningen helt generelt, og ikke kun målrettet pårørende, så kan vi fortælle, at Svend Brinkmann tager på turné fra november 2026 og frem med sit foredrag: Meningen med det hele ifølge Svend Brinkmann.
Skriv gerne til os med din anbefaling, hvis du ser hans foredrag, og selv finder meningen med det hele.
Vi glæder os til at høre fra dig.
TAK fordi du læste med

