Om Steven
Steven Achiam
Steven Achiam er uddannet psykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Han arbejder især med efterskælvet ved hjerneskade og hjernesygdom hos pårørende – tiden efter chok, diagnose og rehabilitering, hvor hverdagen skal leves videre. Han har både faglig viden og egenerfaring med de forandringer, der opstår, når ansvar, roller og relationer forskydes.
I samtalerne kan du forvente et trygt rum, hvor krop, følelser og vigtige relationer inddrages med afsæt i dine behov. Steven arbejder kropsorienteret og relationelt med fokus på nervesystemets belastning og genopretning. Med ro, empati og respekt hjælper Steven med at skabe plads til de sværefølelser, der ofte følger med pårørenderollen – og retter blikket mod genopbygningen i en livskrise.
Steven er specialiseret i psykoterapi for pårørende til hjerneskade og hjernesygdom, herunder demens/Alzheimers, Parkinson og sklerose samt psykisk sygdom. Mange af Stevens klienter fungerer udadtil, men er følelsesmæssigt udmattede af et langvarigt ansvar i nære relationer.
Specialiseret i psykoterapi med pårørende
Steven
Hjerneskade | Ansvarsforskydning | Demens | Alzheimers | Mænd | Pårørenderollen | Sorg | Selvhjælpsgruppe | Samtale terapi | Parterapi | Stress | Identitetstab | Ensomhed | Vredeshåndtering | Parterapi | Fællesskabsbaseret støtte |
Terapeutisk baggrund
Om Steven
Steven har opbygget sin terapeutiske baggrund gennem forskellige ansættelser, primært inden for pårørendeområdet. Du kan læse lidt om nogle af hans erfaring herunder:
Samtaleterapi for pårørende og sygemeldte – Steven har på Frivilligcenter Fredensborg haft samtaleforløb med borgere ramt af livskrise, identitetstab og belastninger i familierelationer. Arbejdet har givet ham erfaring med at støtte mennesker med angst, depression, kompleks PTSD og belastninger i pårørenderollen efter selvmord og korttidssygdom.
Samtaleleder for mandegruppe – Som gruppeleder på Frivilligcenter Gentofte har Steven faciliteret samtalegrupper for mænd med temaer som ansvar og frihed, skilsmisse og sygdom, kærlighed og ensomhed. Her har han opnået værdifuld erfaring med at skabe trygge rammer, hvor mænd kan dele svære tanker og følelser og opleve genkendelse og støtte.
Socialpædagogisk relationsarbejde – På Brorson døgnanbringelse for unge har Steven arbejdet som kontaktperson med unge 15-19 år med komplekse psykiske problemstillinger, herunder selvskade og personlighedsforstyrrelser. Arbejdet har givet ham solid erfaring med relationsopbygning med den unge på døgninstitution og samarbejdet med pårørende forældre og søskende.
Du er også ramt
Som pårørende er du også ramt. Vi kalder det at være sekundært ramt.
Steven arbejder dér, hvor sygdom ikke længere skal forklares, men leves med. Hans fokus er på den følelsesmæssige bæreevne, regulering og relationelle balance hos pårørende – særligt i tiden efter diagnose, behandling og rehabilitering. Steven er et supplement til den somatiske indsats og arbejder med den følelsesmæssige og relationelle bæreevne hos pårørende efter hjerneskade. Steven er den terapeut, man går til, når man ikke længere spørger “hvad sker der?” men “hvordan lever jeg videre?”
Stevens tilgang
Steven arbejder med en relations-, tilknytnings- og traumeorienteret tilgang. Terapien er kropsorienteret og tager udgangspunkt i forståelsen af, at langvarig belastning ofte sætter sig i nervesystemet og lindringen skal mødes i nærmeste udviklingszone for at få det godt igen. Stevens tilgang trækker på evidensbaseret psykoterapeutisk teori og -metoder udviklet af Peter Levine, Ulla Rung Weeke, Susan Hart og Irvin Yalom samt Leslie Greenberg.
Stevens erfaring
En væsentlig del af Stevens terapeutiske ståsted er hans egen erfaring som pårørende til en far med senhjerneskade. Erfaringen har givet ham en dyb forståelse for de følelsesmæssige reaktioner og relationelle forskydninger, der opstår, når sygdom bliver en vedvarende livsbetingelse. Denne erfaring anvendes altid med faglig refleksion og kun med klientens behov i centrum.
Gruppeforløb for mænd, der er pårørende
Gruppen er for dig, der mand og pårørende til menneske med fx hjerneskade, alzheimers, demens, parkinsons eller anden sygdom, hvor der er en ændring med det menneske du holder af, uanset hvor langt I er i forløbet og hvor meget du er involveret.
Du er velkommen til at kontakte os for at se hvordan vi bedst kan hjælpe dig
Mia & Zarah
Lisa Christensen
Lisa er uddannet klinisk psykolog fra Københavns Universitet med speciale i socialpsykologi, og kan bla. hjælpe dig, hvis du er pårørende til demens/Alzheimers, autisme og ADHD.
Mia Forsling
Mia er uddannet klinisk psykolog med speciale i neuropsykologi og kan hjælpe dig hvis du er pårørende til et menneske ramt af Alzheimers/ demens, ALS, hjerneskade, Parkinsons og kræft eller hvis du er efterladt.